Der var engang ...
 ... da Møldrup Kro var stedet, hvor man gik i byen. Der var diskotek hver fredag i "umindelige tider", dvs. i 70-erne, 80-erne, 90-erne ...
Folk kom fra nær og fjern, og som man husker det i dag, var der altid stuvende fuldt.
Der blev ikke altid set så nøje på alderen - bare man var konfirmeret. Så den første fredag efter konfirmationen kunne man se de forventningsfulde unge debutanter samle sig fx ved den øvre ende af Tværgade, hvorfra de i samlet flok drog ned mod kroen - med skridt, der var stivet af med en enkelt øl og det at være mange sammen om ekspeditionen ind i den store, nye eventyrlige verden.
Det var selvfølgelig tidligt på aftenen, for mange skulle jo være hjemme igen - eller blev afhentet af bestemte forældre (læs: fædre) - ved midnatstide, eller i hvert fald klokken ét .. eller halv et ... der var mange hårde forhandlinger rundt om i de små hjem om et kvarter fra eller til ... "Jamen, alle de andre må godt ..."
Senere på aftenen (langt senere) kom så de mere garvede gæster, og i takt med de ældre kammeraters indtog, trykkede de yngste sig mere og mere sammen i baggrunden - men slugte alle indtryk med stor begærlighed, og prøvede at efterligne de andres måde at være på, så man ikke alt for tydeligt signalerede: her kommer en "konf".
Og i skolen kunne lærerne følge udviklingen ved at være bare lidt åben og opmærksom om mandagen: 8. klasserne fortalte med store øjne om, hvad de andre (ældre) havde lavet, 9. klasserne fortalte om, hvad de selv havde lavet, hvor fulde de havde været, og hvem der havde kærestet med hvem ...  og de følte nærmest de ejede stedet; og oh skræk og rædsel, hvis man en enkelt gang ikke kunne / måtte komme afsted, så var man da helt ude...
 - og 10. klasserne ? ja, de snakkede lidt blasert om, hvor kedeligt det var med alle de barnerøve og konf'er, næh, Viborg, det var sagen ... men der kunne de jo ikke komme ind (med mindre man var pige og så godt ud ...), så de kom jo alligevel på kroen hver fredag.
Men hvad så før den tid ? Gik man så ikke ud og festede ??
Jo, DET gjorde man i hvert fald  -  spørg bare dem, der er en lille bitte smule knap så unge ...
Tilbage i 60'erne var der fx ballerne på Søkroen i Klejtrup; de var vidt berømte (berygtede ?) og foregik vist nok hver anden lørdag.  Dengang gik man altid i byen lørdag aften, ikke fredag, for lørdag formiddag skulle man arbejde eller gå i skole !! Ja, føj, det kan være svært at forstå i dag, men vi er nogle stykker, der godt kan huske det....
På kroen i Klejtrup blev der lukket kl. 2 - så kunne man nå et smut til Vammen, hvor der ofte var bal i forsamlingshuset, her lukkede man først kl. 3, og med lidt held var de holdt op med at tage betaling, når man kom derover.
Ellers kostede det vel 7-8 kr. at komme ind sådan et sted, så vidt jeg husker, vel at mærke, hvis man havde medlemskort til den forening, der afholdt ballet.
Det var (næsten) altid foreningsballer, og ifølge de officielle regler og bekendtgørelser skulle man have medlemskort i forvejen - så nogle steder annoncerede man med, at disse skulle bestilles forud - men i praksis blev medlemskortene nu solgt flittigt ved indgangen, sammen med billetterne - der skulle jo tjenes penge til foreningen.
Så tegnebogen kunne godt bugne med medlemskort (passive) til alverdens foreninger, og selv små idrætsforeninger kunne bryste sig af flere hundrede (passive) medlemmer - og måske 20 aktive ... på et enkelt fodboldhold og et (udendørs) håndboldhold.
... og når de så lukkede i Vammen, kunne man passende fortsætte til enten Snæbum eller Hvilsom, for dér afholdt de "midnatsbal" til kl. 04.00  -  ja, det lyder jo ikke sent i dag, hvor de unge mennesker typisk først går i byen ved midnatstid og kommer hjem hen på morgenstunden ... måske.
Men dengang var det lidt sejt at kunne nå 3 steder  -  og så oftest på knallert (måske med en enkelt passager bagpå ... men sig det ikke til jeres børn ...), eller - især pigerne !! - man prøvede at gøre sig gode venner med én, som var gammel nok til at have kørekort ... og bil ... eller havde lånt fars bil ...
 
Jamen, var der ikke andre steder ?  Jo...
... der var da Tostrup Forsamlingshus. Her holdt Tostrup Idrætsforening hver måned et drabeligt lørdags-bal, med masser af folk - som jeg husker det, var der op til 600 mennesker en nytårsaften ... men når jeg ser forsamlingshuset i dag, kan det nok ikke passe ... men mange var der, de stod tæt både inde og ude .. for udenfor var jo bajerne !! og måske en ½ flaske snaps, godt lunken af opholdet i inderlommen på jakken (!) .. for man var jo i jakkesæt (her taler vi om 60'erne).
Officielt var ballet nemlig uden spiritus - indenfor blev kun nydt sodavand og røde pølser, men udenfor .. der er i årenes løb gemt mange flasker i hækkene rundt om huset, og det bedste sted var, hvor der var brændenælder, som kunne afholde nysgerrige / tørstige sjæle fra at famle sig frem efter andres øl.
Det kunne også være en lille lommelærke med Gin (den var passende både i format og ikke mindst pris, og var ca. 40% og 40 grader varm, når den kom op af lommen) ...  eller "hjemmebryg", lavet af sprit, der blev filtreret gennem "aktivt kul" og tilsat diverse ekstrakter; især var pebermynte-likør en god, stærk tilsætning, der slørede enhver afsmag af kogesprit ...
Den store mængde af sukkervand, der skulle tilsættes, gav yderligere den fordel, at hvis man fik listet sig til at kysse en pige, kunne hun vanskeligt vriste sig løs igen fra "sukkermunden" ...
Musikken var i top med fx Mexico og Malihani (og efterhånden også de lokale: Verona kvartetten ... mere om dem senere)
...  og så stod / sad man (i hvert fald i starten) på bænke i hver side af salen, holdt øje med "modparten" for at udse sig et danse-offer (når man blev modig nok til det) - og drønede over til den udvalgte pige, så snart musikken startede. Skulle det forfærdelige ske, at hun blev snuppet af en anden først, gjaldt det om hurtigt at skifte retning til en anden og lade som om, det var HENDE, man havde sigtet efter hele tiden ... eller diskret svinge hen mod døren i stedet, som om man trængte til frisk luft ... og pigerne ? Ja, der var jo ikke dame-tur, de måtte pænt vente, til en vaks ung mand bød dem op; til gengæld kunne de så jorde ham totalt ved at sige nej ... så var turen tilbage til modsatte side lang og trals.
Pigen havde dog den mulighed diskret at sende en veninde / ven over og sige, at hun gerne ville danse med dig ... og så voksede man jo en 6-8 cm i de spidsnæsede sko, så benene stumpede endnu mere i konfirmations-jakkesættet ...
 
Men der var også andre muligheder for at komme ud og danse / feste ...
De lokale ungdomsklubber holdt fester (spiritusfrie !!), hvor naboklubber blev inviteret - og det var jo fint at se nye mennesker; dengang kom man ikke så meget rundt
 .. og ellers var der tit unge mennesker med initiativ, der simpelthen lejede et forsamlingshus, inviterede alle dem, de kendte + lidt til, og skaffede musik blandt de lokale, nye orkestre, der gerne spillede næsten gratis.
Jo, i 60'erne var der status i at have en el-guitar (selvom de fleste nok endte med at hænge på væggen - men det gav også lidt pondus - hos pigerne ...)
Blandt 60'er-orkestre i omegnen kan nævnes Sleepwalkers, Contigators og Black Birds, som faktisk endte med at lave plader    -  og så altså Verona, der ikke som de andre var et "pigtråds-orkester", men et danseorkester - og det holdt lidt mere i længden.
 
Faktisk eksisterer en del af orkestret stadigvæk ...
se mere her ..
 
Hva' så med musik ? Der var vel ingen Spotify ....
Næ, faktisk skulle man et stykke op i 60'erne, før båndoptagere blev til at komme i nærheden af  ... musik var på vinyl-plader, rigtige, ægte, skrattende, ridsede plader, som enten blev spillet på forældrenes monstrum af et "kombi-anlæg" (radio, TV, pladespiller) eller på de mere heldiges egen lille pladespiller (mono !) med højttaler i låget. LP'er (Long Playing) havde man ikke så mange af, de kostede, men så var der singlerne (2 numre) og EP'erne (4 numre).
(I øvrigt indspillede The Beatles i 1963 deres første LP "Please Please Me" på én dag ... tag den, alle I fortænkte nutidige proffer, der bruger halve år på noget, der nok ikke kommer til at stå i så lang tid, som indspilningen har taget ... .. )
På Møldrup skoles første lejrskole i Skagen (september 1966) blev der opbrugt adskillige batterier i Hannes lille pladespiller, og pladerne blev noget mishandlet, når nålen hoppede og sprang rundt i takt med den dansende ungdom på de ret så ustabile brædder i den gamle tysker-barak ved Grenen, som da udgjorde et hjem for 2. real og 9. klasse i en uforglemmelig uge ("das" i udhuset - uden lys - husk lommelygten ...) Ja, det var langt fra den luksus, nutidens unge møder på moderne vandrerhjem ... og nu er det heller ikke engang hos Fru Andersen længere ... Ak, hvor forandret.
Musikken vi hørte var Stones og Beatles (Yellow Submarine var slagsangen .... og så en aften hørte vi, at en tysk ubåd var forlist i Jammerbugten ... næsten ud for os ... spooky ...)
... og så var der jo radioen ... ja, ikke Danmarks Radio, som først i 1963 så småt begyndte med såkaldt "pop-musik" eller "pigtråds-musik" (de gamle mente, det rev i ørerne)  -  en time om eftermiddagen: "Efter skoletid" med Jørgen (de) Mylius !! og senere "10 vi ka' li' med Jørgen Hjorting (ja, du læste rigtigt ...); det var dog uden Frk. Klokken ....
Næ, ordentlig radio for unge mennesker, det var Radio Luxembourg, som sendte på mellembølge i en noget svingende kvalitet. Men når forældrenes gamle dampradio (selvfølgelig rør-model) blev sluttet til en hjemmelavet antenne (en hegnstråd spændt ud mellem to skorstene), så kunne man (det meste af tiden) fange de liflige toner af alt det nyeste. Ind imellem var det mest uuuuyyyiiiioooo..., men man kunne også genkende Elvis, Cliff, Chuck Berry og senere Beatles, Stones og Kinks
Og da "transistor-radioen" gjorde sit indtog på (især) pigeværelserne i slutningen af 60'erne, blev modtagekvaliteten en del bedre ... jeg mindes stadig, hvor og hvornår jeg hørte Beatles / Poul McCartney med den uforlignelige "Lady Madonna" ... sikken musik .. sikken aften ....